Virksomheder idømt store bøder som følge af en aftale om opdeling af markedet

Konkurrencelovens overordnede formål er at sikre konkurrenceprocesserne på det frie marked. Det følger bl.a. af konkurrencelovens § 6, at virksomheder ikke må indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål at begrænse konkurrencen mærkbart. Bestemmelsen oplister eksempler på konkurrencebegrænsende aftaler, herunder aftaler om opdeling af markedet eller forsyningskilder. Forinden man kan kvalificere en aftale som værende i strid med loven, er det en betingelse, at aftaleparterne opererer inden for det samme marked, hvor man bl.a. kan undersøge, om aftaleparternes ydelser eller produkter kan substituere hinanden.
 
Konkurrencelovens § 6 var netop omdrejningspunktet i en nyligt afsagt dom fra Retten i Roskilde, hvori to virksomheder beskæftiget i køleindustrien, henholdsvis D1 og D2, blev idømt bøder på henholdsvis 400.000 kr. og 100.000 kr. Det relevante produktmarked i sagen var markedet for underentrepriser i forbindelse med etablering og reparation af køleanlæg. Inden for dette marked var der tre store spillere, herunder Super Køl A/S og Knudsen Køling A/S, der stod for at etablere og reparere køleranlæg for de store detailkæder. Når disse virksomheder havde behov for arbejdskraft, opsøgte de underentreprenører. På det sjællandske marked var det alene de to dømte virksomheder, som havde kapaciteten og kunnen til at agere underentreprenør.
 
De to dømte virksomheder indgik i 2016 en samarbejdsaftale på skriftlig grundlag, hvori de forpligtede sig til at holde sig fra hinandens kunder. I aftalen fremgik det også, at D1 måtte afholde sig fra at udføre opgaver for Super Køl A/S, og tilsvarende skulle D2 afholde sig fra at udføre opgaver for Knudsen Køling A/S. Aftalen indeholdt en bestemmelse om konventionalbod på 200.000 kr. i tilfælde af, at parterne alligevel skulle vælge at udføre opgaver for den pågældende kunde. Den skriftlige aftale udsprang af en aftale, som en af parterne tidligere havde indgået med en anden virksomhed, der dog ikke var en konkurrent inden for det samme marked.
 
Retten kom frem til, at der var tale om en horisontal konkurrencebegrænsende aftale (en aftale mellem konkurrenter), som opdelte markedet og derved potentielt begrænsede konkurrencen. Det måtte endvidere have stået klart for parterne, at aftalen var i strid med lovgivningen. Det var ikke en strafformildede omstændighed, at en advokat havde været inde over den oprindelige aftale, da denne ikke vedrørte aftaleforholdet mellem de to dømte virksomheder. D1 blev idømt en større bøde på 400.000 kr., da virksomheden havde taget initiativet til at indgå den ulovlige aftale. Derudover fastsatte Retten bødens størrelse på baggrund af virksomhedernes omsætning samt en vurderingen af aftalens grovhed.
 
Dommen illustrerer, at virksomheder ikke må opdele markedet imellem sig, selvom de forsøger at maskere det som værende en samarbejdsaftale. Hvis Retten konkluderer, at en sådan aftale potentielt kan forvride konkurrencen, vil virksomhederne tillige blive idømt store bøder. 
 
Hos Advokatfirmaet Kühnel kan vi bistå med en juridisk vurdering af din virksomheds samarbejdsaftaler, således at disse lever op til de konkurrenceretlige regler. Derudover anbefaler vi, at man forinden indgåelse af samarbejdsaftaler tager fat i en advokat, som kan rådgive i forbindelse med udarbejdelsen heraf.   
 
Hvis du har spørgsmål til konkurrence- og aftaleretlige forhold, er du meget velkommen til at kontakte advokat Jacob Thorup Larsen på tlf. 98 35-7-9-13 eller via mail til jacob@advokatfirmaetkuhnel.dk.