Kontorhoteller

Kontorhoteller kan være en fleksibel løsning for enkeltmandsvirksomheder og andre mindre virksomheder – men hvilken lov er aftalen egentlig reguleret af, og hvad skal du som lejer eller udlejer være opmærksom på i den forbindelse?
 

Kontorhoteller:
 
Kontorhoteller er karakteriseret ved, at der stilles arbejdspladser til rådighed samtidig med, at der ofte tilbydes en række faciliteter, tillægsydelser og øvrige services. Der kan eksempelvis være tale om receptionsfunktion, telefonpasning, mødefaciliteter, kantine, rengøring, print- og kopiservice samt ligeledes forbrugsafhængige ydelser som el, vand og varme.
 
En aftale om en kontor- eller arbejdsplads i et kontorhotel indeholder altså ofte mange forskellige elementer, hvorved der er tale om et sammensat kontraktforhold.
 
Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad man i juridisk forstand skal betegne aftalen for, og hvilken lovgivning aftalen er reguleret af.
 

Erhvervslejeloven:
 
Erhvervslejeloven gælder for leje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, jf. lovens § 1. Det er således afgørende, hvordan arbejdspladserne konkret er placeret, og hvordan de benyttes.
 
Aftalen vil som udgangspunkt være omfattet af erhvervslejelovens regler, hvis der er tale om en eller flere arbejdspladser i et bygningsmæssigt afgrænset lokale, der ikke deles med andre. Såfremt der er tale om et eller flere skriveborde i et lokale, der også benyttes af andre, vil forholdet omvendt ikke være reguleret af erhvervslejeloven.
 
Det er dog værd at have for øje, at selv om brugsretten vedrører et bygningsmæssigt afgrænset lokale, så kan aftalen efter en konkret vurdering være så atypisk, at erhvervslejeloven alligevel ikke finder anvendelse.
 
Den afgørende vurdering er, hvorvidt brugsretten til lokalerne udgør den væsentlige del af aftalen.
 
Bliver det konkret vurderet, at lejeren eksempelvis kun sjældent opholder sig i de lejede lokaler i kontorhotellet, mens lejeren derimod i væsentligt omfang anvender tillægsydelser som receptionist og telefonpasning m.v., er der altså tale om, at serviceydelserne udgør den væsentligste del af aftalen, økonomisk set – arbejdspladsen i sig selv er altså af underordnet karakter.
 
Der foretages således en konkret vurdering og afvejning af det enkelte kontraktforhold.

 
Konsekvenserne:
 
Opfylder den konkrete aftale betingelserne i erhvervslejelovens § 1, hvor det væsentligste er leje af et separat lokale, er aftalen omfattet af erhvervslejelovens bestemmelser. Hvis aftalen derimod ikke opfylder betingelserne, reguleres aftalen af dansk rets almindelige regler.
 
Erhvervslejeloven indeholder en række præceptive (ufravigelige) bestemmelser. Et konkret eksempel på, hvornår det har betydning for aftaleparterne, om erhvervslejelovens bestemmelser finder anvendelse eller ej, er aftaleparternes mulighed for at opkræve driftsomkostninger, hvilket kan have stor økonomisk betydning for begge parter.
 
En aftale, der er omfattet af erhvervslejeloven, kan desuden kun opsiges fra udlejerens side, såfremt opsigelsen er begrundet i de forhold, som erhvervslejeloven oplister. Det kan altså være en fordel for lejeren, at forholdet er omfattet af erhvervslejeloven.
 
 
I forbindelse med udfærdigelsen af en aftale om en kontor- eller arbejdsplads i et kontorhotel er det altså vigtigt, at parterne overvejer aftalens reelle indhold – og ikke mindst at aftalen udfærdiges korrekt, så begge parter er sikre på hvilke regler, der rent faktisk regulerer forholdet. Der er ikke meget ved at blive overrasket af, at dét, der står i aftalen, tilsidesættes grundet ufravigelige regler.
 
Vi har hos Advokatfirmaet Kühnel stor erfaring med erhvervslejekontrakter, og du er meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 98 35 7-9-13, hvor advokat Jacob Thorup Larsen og advokatfuldmægtig Anne Møller Nielsen er klar til at yde rådgivning og bistå dig i forbindelse med gennemgang og/eller udfærdigelse af erhvervslejekontrakter.