Erhvervs- og vækstministeren fremsatte i foråret 2015 et lovforslag som en del af skattelypakken. Loven trådte i kraft d. 1. juli 2015 og medførte ændringer af bl.a. selskabsloven. Kender du konsekvensen af lovændringen?
Vidste du, at adgangen til at udstede ihændehaveraktier er afskaffet?
Ihændehaveraktier adskiller sig fra navneaktier derved, at ihændehaveraktien ikke har påskrevet noget navn. Det betyder, at de til aktien knyttede rettigheder, herunder stemmeret og udbytteret, tilkommer den, der har aktien ”i hånden”. Ihændehaveren kan således være anonym over for selskabet.
Ændringen af selskabsloven har medført konsekvenser, som er vigtige at holde sig for øje, idét den forhenværende mulighed for at udstede ”ihændehaveraktier” er afskaffet, således at der efter lovændringens ikrafttræden d. 1. juli 2015 kun kan udstedes aktier på navn.
Findes der undtagelser til forbuddet mod udstedelse af ihændehaveraktier?
Forbuddet mod udstedelse af ihændehaveraktier suppleres dog af få regler, der alligevel tillader udstedelse heraf, herunder eksempelvis hvis bestyrelsen før d. 1. juli 2015 har fået en bemyndigelse hertil. Muligheden er dog tidsbegrænset, da udstedelsen skal ske inden en given tidsfrist.
Er du bekendt med, hvordan du skal forholde dig til allerede udstedte ihændehaveraktier?
Er du opmærksom på, at de nye regler medfører øgede forpligtelser og sanktioner for ihændehaveren såvel som for selskabet? Ihændehaveren risikerer at miste sin ret til at møde op og stemme på generalforsamlingen, hvis de nye regler om registreringspligt ikke opfyldes.
Kender du lovændringens udvidelse af reglerne om ihændehaveraktiernes registrering i Det Offentlige Ejerregister? Er du bekendt med konsekvensen, såfremt ledelsen efter de nye og skærpede regler ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med aktionærernes registrering?
Advokatfirmaet Kühnel hjælper dig sikkert igennem de nye selskabsretlige regler på området, så du kan holde dig opdatereret om betydningen heraf for dig og din virksomhed:
Vidste du, at adgangen til at udstede ihændehaveraktier er afskaffet?
Ihændehaveraktier adskiller sig fra navneaktier derved, at ihændehaveraktien ikke har påskrevet noget navn. Det betyder, at de til aktien knyttede rettigheder, herunder stemmeret og udbytteret, tilkommer den, der har aktien ”i hånden”. Ihændehaveren kan således være anonym over for selskabet.
Ændringen af selskabsloven har medført konsekvenser, som er vigtige at holde sig for øje, idét den forhenværende mulighed for at udstede ”ihændehaveraktier” er afskaffet, således at der efter lovændringens ikrafttræden d. 1. juli 2015 kun kan udstedes aktier på navn.
Findes der undtagelser til forbuddet mod udstedelse af ihændehaveraktier?
Forbuddet mod udstedelse af ihændehaveraktier suppleres dog af få regler, der alligevel tillader udstedelse heraf, herunder eksempelvis hvis bestyrelsen før d. 1. juli 2015 har fået en bemyndigelse hertil. Muligheden er dog tidsbegrænset, da udstedelsen skal ske inden en given tidsfrist.
Er du bekendt med, hvordan du skal forholde dig til allerede udstedte ihændehaveraktier?
Er du opmærksom på, at de nye regler medfører øgede forpligtelser og sanktioner for ihændehaveren såvel som for selskabet? Ihændehaveren risikerer at miste sin ret til at møde op og stemme på generalforsamlingen, hvis de nye regler om registreringspligt ikke opfyldes.
Kender du lovændringens udvidelse af reglerne om ihændehaveraktiernes registrering i Det Offentlige Ejerregister? Er du bekendt med konsekvensen, såfremt ledelsen efter de nye og skærpede regler ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med aktionærernes registrering?
Advokatfirmaet Kühnel hjælper dig sikkert igennem de nye selskabsretlige regler på området, så du kan holde dig opdatereret om betydningen heraf for dig og din virksomhed:
- Et selskabs udstedelse af ihændehaveraktier kan fortsat ske, såfremt udstedelsen sker på baggrund af konvertible gældsbreve og warrants, der er udstedt før d. 1. juli 2015. Udnyttelse af konvertible gældsbreve og warrants, der karakteriseres som rettigheder til på et senere tidspunkt at erhverve kapitalandele, kan altså fortsat ske i henhold til deres respektive vilkår.
- Et selskabs udstedelse af ihændehaveraktier, konvertible gældsbreve samt warrants kan ligeledes ske, hvor udstedelsen sker på baggrund af en eksisterende bemyndigelse, som bestyrelsen har fået før d. 1. juli 2015. Reglen er dog tidsbegrænset, idet en eventuel bemyndigelse kun kan udnyttes af bestyrelsen frem til d. 1. juli 2016.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Christian Ameland Nielsen.