Priser

Hos en advokat hedder vederlaget for det udførte arbejde et salær. Det dækker dog bare over den pris, som man betaler advokaten.

Hos Advokatfirmaet Kühnel afregner vi sagerne efter den med sagen medgåede tid, det med sagen forbundne ansvar, sagens resultat og sagens karakter.

Det betyder på godt dansk, at vi først ser på hvor lang tid, vi har brugt på sagen. Er det eksempelvis en lille sag, afregner vi måske et mindre salær, end vi kunne, i forhold til den medgåede tid. Er det omvendt en stor sag med et stort advokatansvar, afregner vi måske et større salær end tilsagt efter den medgåede tid.

Vi står naturligvis altid til rådighed med en vurdering af prisen for løsningen af en opgave og kan også tilbyde særlige salæraftaler for visse sagstyper.